Hele bogen tegnes ud fra ét eneste foto, så det foto betyder meget. Det behøver ikke være pænt. Det skal være skarpt, vise ansigtet lige forfra og vise barnet, som det ser ud en helt almindelig dag.
Derfor betyder fotoet så meget
Billederne i bogen tegnes af en AI ud fra fotoet og det, der sker på hver side. Som regel kender barnet sig selv med det samme. Men det er en tegnet figur og ikke et fotografi, og den bliver aldrig bedre end forlægget. Et sløret foto i modlys giver en figur, der nogenlunde ligner barnet. Et skarpt foto taget ved et vindue giver en figur, der er barnet.
Bliver et billede alligevel forkert, med et pandehår, der er vokset, eller øjne i den forkerte farve, kan du bede om en ændring eller få siden tegnet om. Men det er nemmere at bruge et minut på fotoet fra starten.
Lyset først
Lyset betyder mere end kameraet. Bedst er dagslys, der falder blødt på ansigtet, for eksempel når barnet sidder et stykke inde i stuen og kigger mod et vindue. Så ses øjenfarve, fregner og hudtone, som de er.
Skarp middagssol giver knebne øjne og hårde skygger under næse og hage, og en skygge kan blive tegnet som et træk i ansigtet. En overskyet dag udenfor er til gengæld fremragende. Loftslampen en novemberaften gør øjnene mørke og det hele lidt gult, og blitzen gør ansigtet fladt. Tag hellere billedet i morgen formiddag.
En enkel test: kig på barnets øjne på skærmen. Kan du se en lille lysprik i dem begge, er lyset som regel godt.
Afstanden betyder mere, end du tror
Gå ned i knæ, så kameraet kommer i højde med barnets øjne. Det lyder indlysende, men de fleste billeder af små børn bliver taget oppefra, og så bliver panden stor og hagen lille.
Stå heller ikke for tæt på. Det er afstanden og ikke telefonen, der forvrænger: på en armslængdes afstand ser næsen større ud, og ørerne forsvinder bag kinderne. En undersøgelse af selfies viste, at næsen ser omkring 30 procent bredere ud på 30 centimeters afstand end på halvanden meters. Stil dig derfor et stykke væk, og brug telefonens 2x-tilstand, hvis den har en; på de fleste nyere telefoner er det et objektiv for sig. Lad være med at knibe på skærmen for at zoome, for så bliver billedet bare sløret.
En rolig væg bag barnet gør det lettere at se, hvor håret slutter, end en reol fuld af ting.
Hold op med at instruere
Alle, der har prøvet at fotografere en toårig, ved, hvordan det går. »Sig cheese« giver en anstrengt grimasse, og »sid nu stille« får barnet til at løbe den anden vej.
Hav mobilen fremme, mens barnet tegner, bygger med klodser eller snakker med en søskende. Når det kigger op, lidt hverdagsnysgerrigt, trykker du. Hold udløseren nede, så får du en serie og kan vælge det billede, hvor øjnene er åbne. Du leder ikke efter skolefotoet, men efter det blik, du ser hver dag over morgenbordet.
Et stort grin, hvor øjnene bliver til smalle streger, ændrer hele ansigtets form, så et lille smil eller et roligt ansigt giver den bedste lighed. Babyer, der endnu ikke kan sidde, fotograferer du bedst, når de ligger på ryggen på et tæppe, med dig ovenover og lyset fra siden.
Briller, hår og tøj
Har barnet altid briller på, hører de til ansigtet og skal med. Sørg bare for, at glassene ikke spejler lyset; ofte er det nok, at barnet sænker hagen lidt. Solbriller, kasketter, huer og sutter skjuler derimod det, der gør barnet til barnet. Det samme gælder ansigtsmaling fra fødselsdagen og den yndlingstrøje med en superhelt, som barnet under ingen omstændigheder vil tage af. Forhandl om et minut.
Håret er en stor del af ligheden. Vælg et foto, hvor frisuren ser ud, som den plejer. Er pandehåret lige blevet klippet, eller har barnet næsten altid to fletninger, er det sådan, det skal ses.
Ét foto til hver, også til de voksne
Skal flere være med i bogen, for eksempel en storesøster, en farfar eller hunden, så upload et foto af hver især. På et gruppefoto er ansigterne små, og det er svært at vide, hvem der er hvem. Alle kan også beskrives med ord, også hovedpersonen, men med et foto ligner de sig selv.
Voksne glemmer tit, at de også har brug for et godt billede. Et udsnit af et feriebillede med solbriller bliver dårligere end et hurtigt billede ved køkkenvinduet.
Kæledyr fotograferer du bedst, når de er trætte, på gulvet og i dagslys, med kameraet i deres højde. Det vigtige er, at pelsens kendetegn kan ses: den hvide pote, pletten over det ene øje. En godbid lige over kameraet plejer at få blikket den rigtige vej.
Skal en ven være med, så spørg vennens forældre, før du uploader et foto af deres barn.
Send originalen, og beskær med luft
Send den originale fil. Et billede, der har været sendt gennem en chatapp, eller som er et skærmbillede, har ofte mistet skarphed på vejen. Slå filtre og skønhedstilstand fra; de ændrer hudtone og øjenfarve. Portrættilstanden kan tage hårets kanter med, når den slører baggrunden.
Beskær, så kun barnet ses, med det samme du uploader billedet. Kan hele kroppen være med, uden at ansigtet bliver lille, er det fint, ellers er hoved og skuldre med lidt luft omkring nok. Skær ikke hagen eller håret af i kanten, og fjern andre personer helt, også en arm ude i kanten.
Et nyt foto er næsten altid bedre end et gammelt. Børn forandrer sig hurtigt, og et billede fra de seneste måneder giver en bog, der passer til, hvordan barnet ser ud nu. Når billedet er klar, kan du lave bogen.
Hvad der sker med fotoet
Et foto af et barn er personligt, og det er rimeligt at spørge, hvor det ender. Fotoet bruges kun til din bog. Det sendes til vores AI-leverandør, som ifølge aftalen ikke må bruge det til at træne sine modeller, og modellen får ingen navne at vide. Fotoet bliver liggende hos os, indtil du sletter din konto.
Vælg alligevel et billede, du har det godt med. Et almindeligt hverdagsbillede er nok, og det behøver ikke vise, hvor I bor, eller hvilken skole barnet går på. Mere om, hvordan fotos og oplysninger behandles, finder du under hjælp.
Og er barnet stort nok til at have en mening, så lad det selv vælge billedet. Den, der har fået lov at vælge, er som regel ekstra nysgerrig på bogen.
Vil du se, hvordan en færdig bog bliver, før du beslutter dig? Bladr i vores eksempelbøger.
